Frede Wagner

Til Frede Wagner fra Torbenhuse ved afskedsreceptionen i KAB d. 26. februar 2001.

Lidt baggrund: Frede elsker søen, og har selv et skib. Hans store projekt hos os handler om fælles ejendomsmester, afdelingernes frivillige fællesskab om ressourcer osv.

Melodi: En sømand har sin enegang

Ak, Frede går sin enegang,
luk gluggen op og se,
at tiden let bliver alt for lang
et sted som RKE.
Visioner svæver ude der,
hvor inspektøren kan
i tågen finde ret sig selv
og bli' sin egen mand.

Med Frede rusked' stormen ind
dynamisk, våd, men rar
vi vågned' brat, tog tår af kind,
var ikke altid klar.
Vi rebed' sejl med hiv og sving.
men det var ikke nok,
da vi erfor, at Frede gik,
fik vi endnu et chok.

På nettet kom han nok så flot,
han ligner en husar.
Vi ser på ham og tvivler lidt,
hvem er det her, man har?
For Frede funkler stadig frem
med titlen inspektør;
det er han snart slet ikke mer'
hvad var han e'ntlig før?

For nylig blev, vor frygt til trods,
et rigtigt stort projekt
af Frede sat i gang for os,
så det gik rigtigt tjept.
Han pisked' løs på os og sku'
projektet siden dø,
så sejler vi, som vi har sået,
i vor egen sø.

Ja, sømanden går enegang,
det ser vi, ak og ve!
for Frede går, trods denne sang,
fra os i RKE.
Det er det, de alle drømmer om
i gamle KAB,
så Frede skider flot på os,
nu skal noget nyt sgu ske!

Men skal han gå,
så trøster han dog som en rigtig mand.
Vi er klædt på, det mener han,
og i sit nye land,
så husker han dog af og til,
at nogen husker ham
med glæde, og vi skåle vil,
før tungen alt bli'r lam!