-
Introduktion
Torbenhuses debatforum er fra start et åbent forum, som bygger på tillid og brugernes selvdiciplin.
Skulle det vise sig nødvendigt eller bare hensigtsmæssigt at gøre forummet mere lukket, kan det blive gjort.
Forhåbentlig vil forummet blive flittigt brugt, men skulle vi blive skuffede, ja så foreligger det dog som et spændende tilbud. Først og fremmest for Torbenhuses beboere, men også for vore venner, som er velkomne.
Anonyme såvel som tilmeldte brugere kan deltage i debatgrupperne, men du må meget gerne tilmelde dig. Det er hyggeligt for os andre, og det giver dig visse fordele.
Torbenhuses debatforum er i princippet et såkaldt bulletin board, og er det første gang, du ser sådan et, vil du nok være lidt forvirret. Trøst dig, du finder hurtigt ud af det. Bare klik løs. Og skriv.
God fornøjelse!
Otto Oustrup Jensen
Ps. Torbenhuses debatforum er selvfølgelig også for Torbenhuses børn og unge. Skulle der blive behov for det, laver vi nye og mere differentierede grupper.
top · tilbage
-
Terminologi
Udtrykket svar skal ikke tages for bogstaveligt. Der kan lige så godt være tale om et indlæg frit associeret til det pågældende emne.
Med ordet tråd menes den mere eller mindre synlige logiske sammenhæng, der er mellem indlæggene og det emne, den titel, som de udspringer af.
De enkelte svar er som perler på en snor. Et nyt indlæg bliver en ny perle, og snoren, eller tråden, er spundet videre.
Da der kan være flere forskellige oprindelige emnetitler i de forskellige debatgrupper, kan der altså også være tale om flere forskellige tråde.
-
Din browser
Det er ikke strengt nødvendigt, men hvis debatforummet skal fungere optimalt for dig, er det bedst med en nyere browser og med - NB! - cookies og javascript slået til. Har du ikke ændret på standardindstillingerne i din browser, vil dette normalt være tilfældet.
Cookies er små bitte, her helt uskadelige, filer, som bliver lagt på din harddisk, og som i vores tilfælde så sørger for, at dit kodeord bliver husket, så du automatisk bliver logget ind næste gang.
Ps. En browser er det program, du bruger, når du surfer på nettet, eksempelvis Internet Explorer (den dårligste efter min mening), Firefox eller Opera.
top · tilbage
-
Tilmeld dig
Du behøver ikke at logge dig ind for at benytte dig af debatforummet. Heller ikke, hvis du vil skrive et indlæg. Er du specielt fortravlet, eller synes du, det bliver for indviklet eller sådan, så bare gå til den! Som ikke tilmeldt kan du også, hvis du får lyst, lave en pseudo log-ind, idet du finder på et brugernavn, men ikke benytter dig af kodefeltet. Det kan være meget smart i en debat, at det ikke er NN (=anonym), der mener noget andet end NN, der hævder, at NN er enig med NN i det, NN sagde, osv.
Allerhelst, tilmeld dig!
Har du ikke allerede gjort det, så gå tilbage til forsiden og klik "Tilmeld dig".
Med din tilmelding som bruger viser du interesse
for foretagendet, og du sikrer dig, at ingen andre kan bruge det yndlingsbrugernavn, du måske senere får lyst til.
Som tilmeldt, som registreret bruger, forsvinder log-ind-linjen næste gang, du åbner din browser, i hvert fald, hvis du har cookies slået til, og du bliver logget ind automatisk.
Som tilmeldt får du bl. a. mulighed for efterfølgende at redigere dit indlæg (inden for et døgn), og du kan bestemme, om du vil have meddelelse via email, når der er "svar" på dit indlæg (eller nyt indlæg i tråden).
Bemærk dog, at Email-muligheden kan administrator af debatforummet slå fra (ved for stor belastning af serveren f.eks.) og får du ikke din mail-besked, er netop det nok grunden.
Tilmeldingsformularen. Ved din tilmelding angiver du et ønsket brugernavn og en ønsket kode, men brugernavnet skal være unikt, og hvis et identisk brugernavn eksisterer i forvejen i databasen, vil det ikke blive dig tilladt at registrere dig under det.
Dit brugernavn skal bestå af mindst 2 og højst 10 tegn. Du kan bruge små eller store bogstaver og/eller tal.
Din kode skal bestå af mindst 5 og højest 10 tegn. Du kan bruge små eller store bogstaver og/eller tal, men du kan dog ikke (som ved brugernavn) benytte dig af de specielle danske bogstaver æ, ø og å. NB! Glemmer du din kode kan den ikke regenereres! Men du kan få en ny kode ved at klikke på ordet "Kode" ved log-ind-feltet.
Instant Messenger. En "Instant Messenger" (IM) er et program, der bruges til on-line-kommunikation f. eks. chat. Et af de mest kendte er Microsofts "Windows Messenger", men der er andre og måske bedre IM'ere. Hvad med f. eks. "Miranda"? I feltet her kan du indtaste dit aktuelle "registreringsnummer" eller din emailadresse eller hvad, der nu er nødvendigt at vide i relation til netop din Instant Messenger-konto (MSN, ICQ osv.), for at andre kan kommunikere med dig via den. Alle IM'ere p.t. skulle være understøttede.
Vis email-adresse. Bortset fra kode og email bliver udfyldte felter offentligt tilgængelige i dit datablad. Hvis du vælger "Ja" her, bliver også din emailadresse vist.
Sortér efter. Når du går til Torbenhuses debatforum, vil du allerede på forsiden kunne se de seneste indlæg. De er under alle omstændigheder arrangeret i faldende orden, dvs. med seneste dato øverst, men du kan selv bestemme, om det er nyeste titler eller seneste svar, der skal sorteres efter. Hvad du vælger her, vil være standardindstillingen, når du som registreret bruger logger dig ind. Men du kan når som helst ændre det undervejs, og det er måske en god idé at eksperimentere lidt, så du rigtigt opdager forskellen.
Husk! har du glemt din kode, så klik på ordet "Kode" ved log-ind-feltet!
top · tilbage
-
Sikkerhed
Det er ulovligt at misbruge andres adresser, og man kan heller ikke være det bekendt. Debatforummet bygger på tillid, og du råder selvfølgelig over den emailadresse, du indtaster.
Ikke-tilmeldte kan også deltage (i hvert fald i skrivende stund), men ved ethvert indlæg - anonymt eller ej - vil der være et unikt IP-nummer, som for den, der har forstand på det, éntydigt viser den netværksadresse, som indlægget er sendt fra. Der er altså grænser for anonymiteten.
Med hensyn til offentliggjorte såvel som ikke offentliggjorte emailadresser, som administrator/webmaster har adgang til, garanteres det, at de fra debatforummets side ikke formidles videre til andre. uden helt speciel tilladelse fra indehaveren af adressen.
Den tilsyneladende mangel på kontrol - du får jo adgang uden, at din emailadresse først skal bekræftes - er et truffet valg, som kan ændres.
-
Hovedindgang
På forsiden vil du øverst se navigationsbjælken med det vigtige tilmeldingslink "Tilmeld dig". Såfremt cookies ikke har gjort det overflødigt, vil der være log-ind-felter for den, der har registreret sig, og som altså er i besiddelse af en fungerende kode. Klikker du Ok uden at være registreret, sker der tilsyneladende ikke noget. Det er lige meget, du kan sagtens benytte dig af Torbenhuses Debatforum alligevel.
Under overskriften "Debatgrupper" ser du de eksisterende debatgrupper med tilhørende gruppeikon. Hvad man bør holde sig til at debattere, diskutere, snakke om, spørge om osv. fremgår af den enkelte gruppes titel, evt. af ekstra forklarende tekst, og klikker du på titlen på en debatgruppe, får du straks en oversigt over de nuværende eksisterende titler/tråde, med andre ord de forskellige debatobjekter i netop denne gruppe. Men bemærk forskellen på titlen på en debatgruppe og titlen på et Indlæg. Sidstnævnte ligger jo længere nede i hierakiet.
Nu kan du gøre ét af to. Du kan introducere et nyt emne med en ny titel i den relevante gruppe, eller du kan klikke på den titel, der interesserer dig, læse indlæg under denne titel og/eller følge tråden op med et svar.
Som noget ret specielt i forhold til de fleste debatforummer på nettet er der lige under oversigten over de eksisterende debatgrupper en oversigt over de seneste indlæg. Til venstre for hvert enkelt af disse seneste indlæg vil du se et gruppeikon. Så er du straks klar over, hvilken debatgruppe, indlægget i tråden indgår i.
top · tilbage
-
Navigering
Alle ord, tegn og sætninger skrevet med en bestemt farve repræsenterer klikbare links, p.t. er farven blå. Derudover kan der være links markeret på anden vis, f. eks med understregning, og hvis du lige efter en titel ser et lille tal eller flere ( 2, 3 osv. ) betyder det, at der er så mange indlæg, at de er anbragt på flere sider. Klik på det relevante sidetal.
-
Skriv et indlæg (svar)
Gør venligst titlen så kort som mulig, og undgå "eksotiske tegn" som anførselstegn, dollartegn osv.
Med forbehold for ændringer:
Titler må være på højst 35 tegn.
Et enkelt ord må være på højst 35 tegn.
Et indlæg må være på højst 10240 tegn
Begrænsningerne er sat af æstetiske grunde og p. gr. a. det bagvedliggende html-kodesprogs karakter.
Uden begrænsninger kan tabeller, ja alt muligt, let forandre sig til det uoverskuelige, men begrænsningen for det enkelte
ord kan være for restriktivt for den, der har brug for at videregive en internetadresse (en URL), en sådan kan nemlig sagtens være
langt længere. I det tilfælde må man splitte URL'en op og forklare med ord, hvordan den egentlig skal være (sættes sammen). Ja, alt i alt, her såvel som ved titler, er der rig adgang for at bruge fantasien.
Citér Man kan ofte få brug for at citere noget fra et indlæg. Citationstegn (anførselstegn, gåseøjne) kræver en del arbejde af browser og server, så vi bruger kursiv skrift, når vi vil markere, at her er det en andens ord, vi gengiver. Lad venligst dette være normen.
Brug kursivknappen og kopier det ønskede og sæt det ind imellem kursivkoderne.
Hvis din browser understøtter det, kan du, langt nemmere, blot fremhæve den ønskede tekst og klikke på "Citér". Så vil teksten straks blive indsat med kursiv skrift i dit "svar".
Endnu lettere med et brugernavn: Vil du "citere" et sådant, behøver du bare klikke på navnet, som så bliver indsat med fed skrift. Det er en smart ting, hvis du ønsker at henvende dig lidt mere direkte til en person.
Redigering, sletning: Du kan ikke redigere titlen på dit indlæg, og du kan heller ikke slette indlægget. Det kan kun administrator. Men du kan (p.t. inden for et døgn. Det kan ændres) redigere selve dit indlæg, hvis du er logget ind. Klik på linket "Redigér". Dog.. har administrator været der, hvilket vil fremgå tydeligt, har du nu ikke længere muligheden.
Luk tråd En bruger, der er logget ind, og som har taget initiativ til et nyt emne med en titel, kan sikre sig, at der ikke kan sendes svar i tråden. Muligheden er jo ikke just i overensstemmelse med et debatforums idégrundlag, men du kan bruge den, hvis du f. eks. ved en fejltagelse kommer til at indsende et overflødigt, f. eks. identisk, indlæg.
Den pågældende bruger kan også lukke tråden op igen, men adminstrator har vide rettigheder. Og er det ham, der har lukket tråden, har brugeren ikke sidstnævnte mulighed.
top · tilbage
Knapperne ved skrivefeltet betyder følgende:
= fed [b]tekst her[/b]
= kursiv [i]tekst her[/i]
= understreget [u]tekst her[/u]
= Indsæt billede [imgs(left|right)]http://www.servernavn.dk./billeder/billede.gif[/img]
= Indsæt URL = internetadresse [url=http://www.servernavn.dk]link-tekst her[/url]
For fuld virkning af billedknappen og URL-knappen skal du være tilmeldt bruger og være logget ind.
I modsat fald vil dit billede ikke blive vist, men kun adressen på det, og din URL bliver ikke vist som et klikbart link!
Selv som tilmeldt bruger, får du dog først muligjhed for klikbare link, når du har deltaget i debatforummet med nogle få indlæg (p.t. 5). Dette er en antispam-foranstaltning.
Når du klikker på en knap, bliver der indsat nogle specielle koder ved markøren i tekstfeltet.
1. Klik først på en knap. 2. Skriv derefter teksten, du vil påvirke, imellem koderne. 3. Hvis du laver fejl, så markér, klip og sæt ind det rigtige sted.
Eksempel: [b]Skriv[/b] bliver til Skriv.
Du behøver ikke at bruge knapperne. Du kan skrive koderne selv. Og det er ligegyldigt, om du skriver selve koden i de to klammeparanteser med stort eller med småt.
Du kan bruge flere forskellige, men parvist sammenhængende! koder på den samme tekst, og hvis du holder tungen lige i munden kan du oven i købet sætte koderne med deres indhold ind i mellem andre koder med indhold. Det er som at lægge en æske ned i en skuffe og så måske endog sætte skuffen ind i kommoden.
Eksempel: "[b]Se, hvor dygtig, jeg er:[/b] Jeg kan skrive ordet[i]skråt[/i]" bliver til: "Se, hvor dygtig, jeg er: Jeg kan skrive ordet skråt".
Prøv dig frem. Hvis du er registreret bruger, kan du efterfølgende redigere dit indlæg. Bemærk i øvrigt, at administrator forbeholder sig ret til at redigere, hvis tingene bliver for rodede. Og ja, du skal ikke skrive gåseøjnene.
URL (Internetadresse) er lidt vanskeligere.
Hvis du skriver en url i dit indlæg, kan folk selvfølgelig skrive den af eller kopiere den, men hvis den skal være aktiv,
altså klikbar, bliver du nødt til at bruge de specielle koder [url] ... [url].
URL-eksempel: "Se min nye hjemmeside.[url=http://www.hjemsted.dk]Besøg mig[/url]og bliv glad" bliver til: "Se min nye hjemmeside.Besøg mig og bliv glad", hvor det, der er farvet lilla, repræsenterer det klikbare link.
URL-eksempel: "Se min hjemmeside [url=http://www.hjemsted.dk]www.hjemsted.dk[/url]" bliver til:"Se min hjemmeside www.hjemsted.dk".
På samme måde forholder det dig - næsten - med email-links:
Email-eksempel: "[url=mailto:mig@hjemsted.dk]Skriv til mig[/url]" bliver til: "Skriv til mig"
top · tilbage
-
Mulige ændringer
Administratoren kan oprette nye debatgrupper.
Han kan definere private grupper forbeholdt bestemte brugere.
Han kan give differentierede rettigheder til læsning og/eller skrivning osv. i en privat debatgruppe.
Han kan definere read-only-forummer, hvor indlæggene kun kan læses.
Han kan definere post-only-grupper, hvortil der kun kan indsendes indlæg, men ikke skabes nye tråde.
Han kan udnævne en bruger til redaktør af en debatgruppe således, at netop denne bruger får administratorrettigheder (redigering, sletning, låsning osv. af indlæg) i gruppen.
Administrator forbeholder sig ret til at flytte, slette og redigere debatgrupper, tråde og enkeltindlæg, men ved hans eventuelle redigering af et indlæg (der kan f. eks. være tale om at fjerne noget ulovligt eller noget voldsomt stødende) vil det tydeligt fremgå, at det er ham, der har været på spil.
Brugerne, specielt Torbenhuses beboere, må gerne komme med forslag til forbedringer, ønsker om en ny gruppe, om at blive redaktør af den osv.
Men med det der med nye grupper må man dog have for øje, at debatforummet let bliver uoverskueligt, hvis der bliver for mange. Mere end 5-6 stykker er nok så småt i overkanten, så den endelige definering af en ny gruppe kan kræve nogen overvejelse.
-
Fejl eller mangler
Du kan muligvis i sjældne tilfælde få irrelevante fejlmeddelelser, hvis du forvirrer det bagvedliggende program ved at gentage præcis den ordre, der lige er blevet udført, eller hvis du forsøger at opdatere ("reloade") en side, der ikke kan opdateres. I så tifælde, ignorér fejlmeddelelsen og klik på det relevante link. Så ser du, om der overhovedet var noget i vejen.
Er der noget, der er uklart med hensyn til hjælpen her, er der noget, du synes, skal forbedres, eller er der andre mangler - orientér da venligst debatforummets administrator eller webmasteren for Torbenhuses hjemsted på nettet. Giv venligst også besked, hvis der skulle opstå egentlige fejl.
top · tilbage
-
Vigtigt
Enhver, der deltager i debatgrupperne, deltager som privatperson og på egne vegne, medmindre andet udtrykkeligt fremgår.
Dette gælder også ejendomsfunktionærer og medlemmer af afdelingsbestyrelsen, når man altså lige ser bort fra gruppen "Info", der er beregnet for eventuelle officielle meddelelser.
Vedrørende forslag, der diskuteres i en gruppe, må man betænke, at der ikke er pligt for nogen til at følge med, og at det er vigtigt, at man indgiver et egentligt forslag direkte til afdelingsbestyrelsen, hvis det ønskes formelt behandlet her.
Til slut blot: Administrator arbejder frivilligt og ulønnet, og sker det, at man savner hans nærvær, ønsker hans deltagelse i debatten eller man bare mener, at forummet trænger til en oprydning - bør man glæde sig over hans tillid til brugernes tålmodighed og forståelse :-)
God fornøjelse!
Otto
Oustrup Jensen
Opdateret februar 2007
|